Hver tiende dansker oplever mobning på sin arbejdsplads. Èn af dem er Charlotte. Og hver arbejdsdag må hun og mange andre gennemleve menneskets største frygt. Udskillelse fra flokken. 

Rekonstruktion af besked

Af Alberte Neel Petersen & Bolette Nilsson 

”Hun er da kørt?”

Hvad? Charlotte kan ikke forstå det.

Klokken er 12.15. Hun har ventet et kvarter på sin kollega, der skulle afløse hende på den specialskole, som de begge arbejder på.

Og hun hørte da også døren gå op, og kollegaen komme ind? Men nu er kollegaen væk?

Charlotte betvivler helt sig selv.

Hun kigger rundt og griber ud efter sin telefon. Trykker på den hvide app med en blå taleboble og lader fingrene glider hen over tastaturet i kollegaernes fællesgruppe:

”Er alle taget til fødselsdag, undtagen mig?”

Ja, lyder svaret.

En ringetone lyder fra hendes bukselomme, og Charlottes hånd bevæger sig fra baglommen op mod øret.

”Jamen, det var bare fordi, ‘chefen’ sagde, at jeg også lige skulle ud og se fødselsdagen,” lyder det i en drillende tone fra kollegaen, som skulle have afløst Charlotte med henvisning til Ulla, en anden kollega, som har fået øgenavnet ‘chefen’.

Charlotte er nu blevet efterladt med et såkaldt 1:1 barn, der kræver særlig opmærksomhed, mens de resterende børn og personale er ude af huset til en fødselsdag for et andet barn.

Der går mere end en time før Charlotte bliver afløst. Hun har været alene sammen med barnet alt for længe, og været nødsaget til at skifte ble på ham, selvom hun slet ikke må gøre det alene.

Da kollegaerne kommer tilbage, lyder stemmer og latter, som fylder rummet og som står i stærk kontrast til Charlottes humør.

Hun har fået nok.

”Jeg går nu. Jeg gider simpelthen ikke være her mere,” siger hun, og henvender sig til kollegaen, som smuttede fra hende, og siger ”det var simpelthen ikke i orden, det der.”

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.  
Kilde: Arbejdstilsynet 

Hver tiende dansker

Hvert år oplever 10 procent af danskerne mobning på sin arbejdsplads.

Sådan lyder tallene fra 2022 i en rapport udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. En af forfatterne bag rapporten, Thomas Clausen, der er seniorforsker i psykosocialt arbejdsmiljø ved NFA, hævder, at mobning kan have alvorlige konsekvenser på de arbejdspladser, hvor det foregår.

“Vi kan se på forskningen, at hvis man bliver udsat for mobning, så kan det føre til nedsat trivsel og dårligere mentalt helbred blandt de medarbejdere, det går ud over, samt de kollegaer, der er vidne til mobningen.”

Ifølge Thomas Clausen kan de personer, der oplever mobning på sin arbejdsplads, rammes af en fornemmelse af magtesløshed og følelsen af ikke at kunne sige fra overfor den eller de personer, der mobber.

Foregår der mobning på ens arbejdsplads øges risikoen for langtidssygefravær blandt medarbejderne generelt med 15 til 25 procent, viser en forskningsartikel fra NFA i 2019.

“Mobning har store konsekvenser for den enkelte medarbejders mentale helbred og for arbejdspladsen, der risikerer sygemeldinger og for hele samfundsøkonomien.”

”Jeg havde hele tiden den der fornemmelse af, at der blev snakket om mig. Jeg følte mig holdt udenfor og var meget alene med arbejdsopgaverne. Til sidst følte jeg, at det var mig, der var noget galt med, og jeg måtte søge psykologhjælp.” Margit Lippert til Fagbaldet FOA. 

Ansvaret

Ifølge Arbejdstilsynet skyldes mobning på arbejdspladsen typisk et dårligt psykisk arbejdsmiljø præget af konflikter og pressede medarbejdere. Hos Arbejdstilsynet forsøger de at forebygge mobning ved at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø. Mette Mogensen, der er fuldmægtig hos Arbejdstilsynet, siger:

“Vi kan hjælpe virksomhederne med at skabe en tydelighed omkring, hvilke regler, der er på området, og vejlede i forhold til, hvordan de kan forebygge mobning og krænkende handlinger.”

Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren nemlig hovedansvaret for at sikre et arbejdsmiljø, der ikke medfører fysisk eller psykisk skade på medarbejderne. Det gælder også for mobning.

I sådan nogle tilfælde kan Arbejdstilsynet gribe ind.

“Hvis en virksomhed ikke overholder lovgivningen om eksempelvis psykisk arbejdsmiljø, kan vi give dem et påbud,” fortæller Mette Mogensen.

Når virksomhederne får et påbud, starter der en ofte længere proces, hvor virksomheden skal løse problemerne på arbejdspladsen og dokumentere overfor Arbejdstilsynet, hvordan de har løst det.

“Jo længere man bliver i et job, hvor man mobbes, desto mere selvtillid og selvværd mister man, og det gør det sværere at skifte job.” Tine Tangdal til Femina. 

Chefen

Charlottes smil skinner under hendes runde, tynde briller, selvom den historie, hun nu skal fortælle, slet ikke er sjov.

Charlotte er ikke hendes rigtige navn. Hun vil gerne være anonym. Både fordi hun aldrig har konfronteret sine mobbere, og fordi de stadig er hendes kollegaer.

Men hun vil gerne tale om det. Selvom det stak ekstra meget i maven, da hun mødte ind på arbejde tidligere på dagen. Arbejdspladsen er stadig den samme. Og den rummer en historie.

Charlottes historie.

Det startede med en omrokering af teamene på Charlottes arbejdsplads. Og det passede Charlotte fint. Det var godt med lidt udskiftning en gang imellem, når man har været på samme arbejdsplads i mere end to årtier.

Så hun glædede sig til at starte efter sommerferien. Også selvom der ikke rigtig var nogen fra det nye team, der havde budt hende velkommen.

Men det var jo også sommerferie. Folk havde travlt. Skulle nå at holde ferie.

Så Charlotte starter en augustdag, og er klar på et nyt skoleår med et nyt team.

I det nye team er der tre fuldtidsansatte foruden Ulla, som er på nedsat tid, Charlotte og en ny studerende, som Charlotte skal agere vejleder for.

De fire ”gamle” på afdelingen er et sammentømret hold. Specielt de tre fuldtidsansatte. De er allerede efter Ulla, da Charlotte starter. Kalder hende for ”Chefen”, når hun ikke er der.

Og det går snart ud over Charlotte.

De kalder hende for “Ulla” i et drillende sprog, når Ulla ikke selv er til stede.

”Nåå, der lavede du godt nok en Ulla, hva?” Kunne det lyde fra de andre fuldtidsansatte, hvis Charlotte havde et forslag til en ændring, eller hvis hun ville bestemme noget. De lavede også aftaler bag Charlottes ryg. Så hun stod alene mod de andre i enhver sag. Og sådan starter mobning tit. I det små.

Udelukkelsen

Den subtile mobning, hvor man stille og roligt udelukker en kollega fra flokken kan være meget voldsom ifølge Stine Kaplan Jørgensen, lektor i psykologi ved Københavns Professionshøjskole.

”Oplevelsen af at være isoleret, og frataget følelsen af at være forbundet med andre mennesker har en kæmpestor betydning.”

”Det rammer selvværdet benhårdt, og mange vender det til at være selvbebrejdelse,” fortæller Stine Kaplan Jørgensen.

Hun fortæller også, at når mobning starter i det små, kan den person, det går ud over, være i tvivl om, hvorvidt det faktisk er mobning, de oplever. Det er nemlig ikke så eksplicit, som når børn gør det.

”Vi har lært, at vi ikke skal kalde nogen for en fucking kælling”

I stedet skubber voksne andre væk, for i stedet at tætne sin egen kerne, så ofte har det slet ikke noget med mobbeofferet at gøre.

“Vi er eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber, derfor kan det blive en forsvarsmekanisme at udelukke nogen, da det giver en følelse af fællesskab,” fortæller lektoren fra Københavns Professionshøjskole.

”Hvis jeg er enig med nogle andre om ikke at kunne lide én, giver det en følelse af at være forbundet,” fortæller Stine Kaplan Jørgensen.

“Jeg blev sådan en, der gik langs husmuren med halen mellem benene og med lurvede skuldre. Det kom snigende, og jeg opdagede det ikke selv,” Line Felholt til Femina.

Flygt eller kæmp?

Efter et par måneder med den optrappende mobning, bevæger Charlotte sig ind på sin leders kontor. Hun er nu klar til at fortælle om sine oplevelser med sine kollegaer.

Charlottes leder giver hende ret. Det er ikke i orden, det hun oplever. Men Charlotte har ikke lyst til at lave en direkte anklage mod sine kollegaer. Og med en konfliktsky leder bliver det ikke lettere.

Charlotte bliver fortsat kaldt ‘Ulla’ og talt over hovedet til møderne med kollegaerne. Det resulterer i, at hendes antal af sygedage stiger. Hun ender derfor i et fastholdelsesforløb ved kommunen, hvor Charlotte blandt andet bliver tilbudt nogle psykologsamtaler, hvor hun får at vide, at det er mobning, hun oplever.

Charlotte holder fortsat sin leder orienteret om, hvad der foregår, men hun laver ikke en anmeldelse. Hun frygter den konfrontation, det vil medføre.

Og jo længere tid mobningen stod på, jo sværere blev det at sige fra. Grænserne blev hele tiden rykket.

“Redningen” kom først, da Charlotte blev akut og alvorligt syg og derfor var væk fra arbejdspladsen i en længere periode.

Og da hun for kort tid siden skulle tilbage på sin gamle arbejdsplads, havde sygemeldingen skabt muligheden for at rykke Charlotte ind i et helt nyt team, og væk fra de gamle kollegaer. Det, hun hele tiden havde drømt om.

Så hun arbejder stadig samme sted som sine mobbere, bare ikke sammen med dem. Hun hilser på dem på gangen. Smiler til dem.

Men hun er ikke i tvivl.

Hvis hun nogensinde oplever mobning igen, ved hun, hvad hun vil gøre.

“Jeg vil flygte, ikke kæmpe.”

Charlotte og Ulla er opdigtede navne. Redaktionen er bekendt med Charlottes fulde identitet.